mandag den 28. oktober 2013

Så er receptionen i hus!

Det er mig en fornøjelse at kunne byde velkommen til book release - eller bogslip - eller bare god gammeldags reception 

fredag d. 29. november kl. 17.00-18.30 i Kristian F. Møllers boghandel på Store Torv.

Jeg vil ikke overraskende være til stede. Og jeg vil signere bøger, og læse lidt op vel også, og vi skåler med et lille glas i hånd, og det skal nok blive aldeles hyggeligt! 

De glade crowdfundere kan vælge at hente deres bog der, på hin dag, plus alt det andet lovede kram. 
Eller de kan vælge bare at holde lav profil og få tilsendt deres stads pr. post. Et par dage før (satser jeg på). 
(Men jeg vil selvfølgelig gerne se så mange som muligt til receptionen (plus - helt ærligt - spare portoen!))
Jeg sender en mail til funderne, hvor det hele bli'r aftalt nærmere.

Har man ikke købt bogen på forhånd - eller kan man bare ikke få nok - kan man købe den i Kristian F. Møllers boghandel på dagen. Og bagefter også. 

Københavnere: Hav tålmod lidt endnu. Måske bli'r der en lille efterreception dagen efter, altså lørdag d. 30. november, i hovedstaden. 

fredag den 25. oktober 2013

Hjelmensgade revisited

Læser om Hjelmensgade p.t. 
Og det er spændende stof. Hvilket er heldigt. For som bekendt skal jeg have to vinkler på den samme historie, en sand og en falsk, og den falske vinkel på Hjelmensgade har jeg allerede (og har jeg også allerede redegjort for her på bloggen). Og hvad den sande angår: Det træffer sig således, at lokalhistorikere ligefrem finder fornøjelse i at bruge Hjelmensgade som eksempel på, hvor kaotisk byplanlægningen var før - ja, før der egentlig var nogen byplanlægning. Store dele af Øgadekvarteret bærer stadig præg af det. Og ikke mindst Hjelmensgade, der var en af de første gader i området. Tænk her gerne på det mærkelige knæk, Hjelmensgade laver, når den bliver til Thunøgade. Det skyldes, at en grundejer lå lidt i vejen. 

Aarhus 1870. Over tallet 27 står der: "Udlagt til Gade" - det er så Hjelmensgade.  










Thunøgade, for lige at tage den med, hed Olsens Vei i gamle dage. Fordi der boede overlærer Olsen jo. Der var en vis tradition for, at første mand på matriklen fik om ikke ligefrem opkaldt gaden så i det mindste i folkemunde benævnt gaden efter sig. 
Da den så skulle til at have officielt navn, brokkede Olsen sig. Med læserbreve i Aarhus Stiftstidende. Men det fik han ikke så meget ud af. 

torsdag den 24. oktober 2013

Receptionen - afsløringen nærmer sig ..

Receptionssted og -tidspunkt afsløres inden længe. Inden for de næste par dage. Der er lagt i ovnen til noget stort og godt. Glæder mig.  

Og imens arbejdes der videre på livet løs. Bl.a. på at fritlægge sådan en karl som ham her. Jeg tror også, at fakta-teksten om Enrico Dalgas kom i hus i dag. 


onsdag den 23. oktober 2013

Ikke helt målfast, meeen ..

Der skal jo også være plads til et relativt traditionelt kort her og der. Så vi ligesom ved, hvor vi er. 





tirsdag den 22. oktober 2013

Pinus Montana

Dette er så en bjergfyr. Tror jeg nok. Næppe helt færdigt. Må hellere teste den på neutralt publikum. (Jer? Bare brok jer, hvis I tør :-) Men altså: Der er tale om en Pinus Montana, som (angiveligt) var den, Dalgas opkaldte sin villa efter. Fordi han gik og eksperimenterede med planter i haven, som kunne klare sig i det barske klima ude på heden. Og således - ad omveje - opstod Montanagade. (Hans villa lå jo der. Den blev revet ned i slutningen af 1800-tallet.) 
Som man har gættet, stammer denne tegning fra den mere sandfærdige version af historien om Dalgas. 



mandag den 21. oktober 2013

Dalgas' propelhjerne

Billedhuggeren Rasmus Andersen har snedigt proportioneret denne statue af Enrico Dalgas, således at man kan se (når man står et ganske bestemt sted på Dalgas Avenue), at Dalgas i al hemmelighed var udstyret med en propelhjerne.
Hvad han brugte den til, kan man læse nærmere om i den kommende bog. 



søndag den 20. oktober 2013

Det norske rigsvåben - jovist, men hvorfor?

Jeg fandt det rimeligt lige at tegne Norges rigsvåben. Det kan virke underligt, men det skyldes jo, at jeg synes, det er ret spændende med sådan nogle våben, og heraldik i det hele taget, og fordi jeg bilder mig ind, at børn også synes det. Der er jo i hvert fald gang i den med farver og løver og økser og sager!


Og så er det skam også relevant for så vidt, det var Skt. Olufs økse, hans attribut, der ligesom blev grebet af løven i det norske rigsvåben. Den selvsamme Oluf, forstås, der lagde navn til Skt. Olufs kirke. Og som ganske vist styrtede sammen i 1548 - men hvis omrids man kan spotte nede bag Mejlgade ikke så langt fra Katedralskolen. 

Jeg siger ikke, at det norske rigsvåben er sindssygt relevant for Aarhus' historie, men at det er meget godt at komme lidt omkring, hvor der er sjovt.

Herunder ser man Skt. Oluf i aktion. Det er fra et svensk kalkmaleri. Bemærk øksen. 





















Der er primært tre helgener på spil i Aarhus: Skt. Clemens, Skt. Nikolaj og så denne Skt. Oluf. De havde forskellige beskyttende egenskaber, sådan som helgener har for vane, men et fællestræk for disse tre var, at de også eller ligefrem især holdt hånden over søfolk. Ikke uden relevans i havnebyen Aarhus!

Læs mere om Skt. Oluf - eller Skt. Olav, som han hedder på norsk - her

lørdag den 19. oktober 2013

Så kom de sk... husnumre i hus!

Her er et lille indblik i den liste, jeg har liggende i en mappe i dropbox-systemet. Hvert billede skal lige gås efter i sømmene, så jeg ikke pludselig står og mangler et nummer. Men ellers vil jeg sige: Done! Finito! Geschafft! Færdiiig ... 











torsdag den 17. oktober 2013

Jeg har snakket med redaktøren i dag ..

.. ja, det gør jeg tit, men denne gang handlede det ganske konkret om fiktionsdelen af bogen. Hun gav generelt thumbs up. 
Et par historier røg dog på møddingen. 
Short list over historier ser nu således ud - én historie kan komme til, én kan ryge fra - men det begynder at snerpe derhenad. 
De er skrevet, kræver blot 4. og 5. gennemskrivning. 

  • Maskestenen 
  • Risskov
  • Prædikestolen i Vejlby kirke
  • Kalkmaleriet af martyren Erasmus i Vejlby kirke
  • Mads Lang
  • Hasle kirke, kvaderstenen
  • Hvordan byen Aarhus fik sit navn
  • Trolden under Mindegadebroen
  • Hjelmensgade
  • Den unge dinosaurus fra Skødstrup
  • Vandtårnet på Randersvej
  • Aarhus' byvåben
  • Skt. Olufs kirke


Boblere er: 
  • Spanien (altså gaden Spanien) 

Det kommer næppe til at volde problemer at fylde bogens godt 140 sider ud! Tværtom .. 

Der forestår nu to ugers koncentreret arbejde med at skrive de sidste ca. 20% af bogen (og det bli'r så primært i den nonfiktive afdeling), samt at layoute møllen. Og at tegne et par tegninger.  

Jeg har i dag erhvervet mig en prima medlæser på den nonfiktive del. En Aarhusspecialist, altså en lokalhistoriker. Det er jeg meget glad for! 

Min redaktør læser selvfølgelig samtidig med, så sproget ikke kommer til at halte bagefter.

Det skal i den forbindelse lige oplyses, at min redaktør ikke er professionel i gængs betydning, eftersom hun ikke kan skrive "redaktør" på sit visitkort. Vi er jo undergrund her. Men - lad mig for det første lige sige, at hun jo nok er en af de skarpeste hjerner på litt.studiets afsluttende del, og at hun for det andet giver sig tid til at læse tekster ordentligt, og for så vidt kan siges at være mere prof end nok så mange prof redaktører. 
Hun har i årevis beskæftiget sig med min bumlede produktion. 
Det hjælper på forståelsen. Den gensidige af slagsen. Hehe. 



onsdag den 16. oktober 2013

Podcasts for poder

Når man skal have en pause fra bøgerne om byvåben og ældgamle romanske stenrelieffer - jovist, begge dele har i den grad relevans for Aarhusianske godnathistorier - er det jo herligt ind imellem lige at klikke sig ind på iTunes podcasthitliste og konstatere, at min nyeste produktion ligger lunt i svinget. For ikke at sige: lunt i spidsen. Bemærk, at det er den eneste ikke-DR produktion på hitlisten. At placeringen er så fornem, skyldes nok efterårsferien. 

mandag den 14. oktober 2013

Ildelugtende københavnere

En lille kaostegning fra midtvejs i produktionen - der skal nok komme mere skik på den senere, såklart. 
Det handler om vandtårnet på Randersvej. Og ekstremt beskidte københavnere .. 

lørdag den 12. oktober 2013

Er i Aarhus for at give den sidste skrue ..

Jeg har fået lov til at låne en lejlighed i Klostergade - og det er jo så fornemt, som noget kan være - og der er cykel med, og jeg drøner rundt og tager billeder. Og lægger sidste hånd på værket. 
Er i Aarhus indtil torsdag i indeværende uge. 

Var i dag i Risskov. Jeg ved ikke, hvor populært det er at tage billeder af folks husnumre deroppe .. Fornemmer en vis paranoia .. 















Og i går var jeg oppe i vandtårnet på Randersvej, takket være Kell, der har undervist på Aarhus Akademi, og som stadig har nøgler. Den lille guidede rundtur var jeg meget glad for, så meget desto mere som tårnet spiller en væsentlig rolle i den kommende bog. Også dejligt at nyde udsigten deroppe fra. 
Og sådan møder jeg så meget velvilje fra så mange aarhusianere! Takkelisten bli'r længere og længere ..



Postkort netop sendt i trykken

Sådan ser de ud. Der kommer 1.000 stk. af dem. Og der er jo tale om hhv. for- og bagside. 



tirsdag den 8. oktober 2013

Vikingernes Aros

Jeg har haft travlt med at lægge sidste hånd på en større opgave for Teknisk Museum, Helsingør, så man må have mig mit fravær undskyldt.
Der er dog tid til at læse om aftenen, og for tiden gerne i den meget interessante Vikingernes Aros, som jeg egentlig købte med en vis skepsis, sidste jeg var i Aarhus, for det ligner mest af alt en vikingebog til folkeskolens mellemste klasser. Men det er det ikke. Eller i så fald er det til meget avancerede 11-13-årige.
Jeg er især vild med de overordentlig illustrative tegninger i bogen, der viser Aarhus, eller Aros, med voldanlæg og diverse. Ser meget realistisk ud. Super tegnet. Bare se forsiden! (Sådan kommer jeg aldrig til at tegne (det er også ok, det har heller aldrig været meningen.))




Af de mange interessante oplysninger, man finder i bogen, synes jeg nok, at overvejelserne om stedbetegnelsen Snekke er en af de mest fascinerende. Snekkehøj, Snekkeby, Nr. Snekkebjerg Snekke dit og Snekke dat. Der er i hundredevis af Snekkerier rundt om i det danske land! Og det vilde er, at arkæologerne ligefrem laver udgravninger efter disse stedbetegnelser, eller de øger i det mindste deres nysgerrighed omkring disse Snekke-lokaliteter, og det skyldes, at en snekke i gamle dage, i vikingetiden, var et slags krigsskib, eller i det mindste et meget krigsdueligt skib. Det havde således stor betydning i forsvaret af de danske kyster, og denne betydningsfuldhed, hvis jeg selv må have lov til at digte lidt, er vel en væsentlig grund til, at Snekke-betegnelsen dels vandt indpas i lokalitetsnavngivningen, dels fik varighed.


Men altså pointen er, at hvor der er noget Snekke i landskabet, er det også værd at undersøge nøjere, hvis man gider, om der har været noget ledingshavn på spil. 


Aarhus' gamle ledingshavn har man fundet ved Viby. Og også her finder man et par Snekkerier